Jeg hedder Jette, og jeg står bag Hyldebo Blomster. I mit værksted i Herlufmagle binder jeg hver enkelt buket med omtanke – med friske blomster, sæsonens grønt og kærlighed til håndværket.
Hos mig er ingen buket ens. Jeg lytter til dine ønsker og sammensætter blomsterne, så de passer til lige præcis den anledning og det menneske, de skal glæde – om det er en lille hverdagsbuket, en brudebuket eller en sidste hilsen.
Du er altid velkommen til at kigge forbi butikken og værkstedet i Herlufmagle eller besøge selvbetjeningsbutikken i Glumsø.